Senere igen kan du benytte arealer med forskellige underlag (jord, skovbund, grus, asfalt m.m.)

Der arbejdes altid med tre begreber af spor.

1. Dynesporet: Er det unge spor, det er fra 0 til 15 - 25 minutter. Det dækkes af færtpartikler i dit fodspor i ca. 1 meters bredde, en bane der går langs hele dynesporet. Da færten den er luftbåren bliver sporets dyne flyttet af vinden. Dynefærten aftager dog med tiden, og noget hurtigere i mere kraftig vind.

   Efter ca. 25 - 30 minutter bliver dynefærten overdøvet af kildefærten.

    

2. Kildesporet: Vil opstå af den forrådnelse som sker ved at du går igennem græsset. Her menes der, den brudflade du laver på græsstrået, det knækker, og du sætter samtidig fært ved, hvert af dine fodtrin.

   Kildesporet er klar til brug efter ca. en halv time fra du har lagt dit spor.

   Man kan sagtens forstå, hvorfor hunden flakker i dynesporet (en ensartet bred bane, og hundens flakken aftager i takt med at sporet bliver ældre). Kildefærten er stærkere ved dine fodaftryk.

    

3. Driftsporet: Er det spor man starter med. Et driftspor stiller ikke de store krav til hunden, men man øger hundens motivation til at gå fremad - gå spor. Et driftspor er et ligeud (med lidt godbidder efter skiftevis hver anden og hver femte skridt), lidt kort spor ca. 30 skridt i medvind (af hensyn til at hunden skal beholde næsen i jorden. Er sporet lagt i modvind må hunden løfte hovedet for at få færten, og det er ikke ønsket i indlæringsfasen). Sporet kan afsluttes med en legeting/genstand eller en bunke af godbidder. Du  øger langsom længden af sporet til ca. 50 skridt (et skridt er ca. 75 centimeter). Når sporet langsomt er øget til flere skridt, øges også længden af sporets alder ca. 25 - 35 minutter. Du kan også begynde at nedtrappe med godbidderne, efterhånden som hunden går henover dem. I dit sporarbejde med hunden findes der mange sværhedsgrader, du skal være opmærksom på underlaget, luftfugtighed (det må ikke være for varmt i vejret, og er det for varmt kan du fugte din hunds snude med lidt lunkent vand), hvor mange knæk du har på dit spor og, hvor mange genstande du lægger. Sidst men ikke mindst længden på sporet, og brug gerne din fantasi f.eks. når du har sat din startpind ved sporets udgangspunkt, og begynder at gå dit spor kan du med stor fordel for din hunds opmærksomhed - gå på skrå, du behøver altså ikke nødvendigvis at gå lige ud hver gang.

Når du begynder på at lægge uddannelsessporet, lægger du godbidder ved startpinden/udgangspunktet, og ved slutmarkeringen af sporet lægger du en genstand/legetøj, som din hund er rigtig glad for. Langsomt vender du dit spor op imod vinden, altså imod sidevind. Det er en god ide, at gå et skridt tilbage ind imellem, så du er sikker på at hunden er med dig hele vejen i uddannelsen. Når du er sikker på din hund kan du begynde at indlære knæk. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at, det korte spor efter knækket altid ligger i medvind. Når du indlære genstande i sporet, sker det også i medvind.

Når hunden er sikker på knækket, kan du igen begynde at udvide med fremmedspor. Du kan få en til at lægge til spor, lad vedkommende skrive ned, hvor han /hun lægger knæk og genstande. Lad eventuelt vedkommende gå bag dig, når du går sporet.

Kan du begynde på når du har gået fremmedspor, og din hund fint følger sporet. Afledninger lægges første gang i sporet efter ca. 90 skridt (når din hund er sikker på sporretningen). Det er bedst at lægge tre - fire afledninger i et spor (så hunden når at prøve det et par gange inden sporet har nået sit slutpunkt. Den første gang din hund prøver afledning, lægges de vandret på sporretningen. Efterhånden som hunden bliver bedre til afledninger kan du langsomt vende afledningen så den ligger på skrå af dit spor.

Du vil opdage den første gang din hund prøver afledning, at den virkelig registrerer at noget dufter anderledes, og hunden vil gå lidt ud i afledningen for derefter at vende tilbage til sporet. Ros er vigtig når hunden vender tilbage til sporet. Når din hund er på sidste afledning vil du se, at den dårlig nok registrerer afledningen.

Er et konkurrencespor. Se længere nede på siden: SPORHUNDE PRØVER - EN HUNDESPORT om konkurrencespor. Konkurrencespor lægges ikke særlig tit.

• Når du lægger et træningsspor skal din line være 2 - 3 meter lang.

• Læg gerne 2 - 3 mindre spor og det er vigtigt, at du fordeler opgaverne på de spor du lægger.

• Læg ind imellem et driftspor, og gerne lidt kreativt.

• Sporene må aldrig være længere end at din hund kan holde koncentrationen på hele sporet - især mens den er under indlæring.

• Den bedste indlæring for hunden er, at træne spor over et par gange om ugen.

• Husk, hvis du laver fejltagelser så gå et par skridt tilbage i uddannelsen, og begynd forfra igen.

• Lær hunden at den søge koncentreret på det udlagte spor. Hunden bruger her sin sult og sin jagtfunktion.

• Lær hunden at samle byttet op - din genstand. Hunden bruger her sult, jagt og byttedrift.

• Lær hunden at aflevere genstanden til dig. Hunden bruger her flokdriften.

Uddrag af artikel "behaviour of dogs during alfactory tracking" af Aud Thesen, Johan B. Steen og Kjell B. Døvring fra Olsos Universitet. Læs hele artiklen på http://www.biologist.com./JEB/180/01/jeb.html

Et hold norske forskere har afdækket hundens reaktioner under sporing. De har eftervist, at sporingen består af tre faser.

1. Opsøgningsfasen. Hvor hunden søger efter sporet.

2. Beslutningsfasen. Hvor hunden beslutter sporets retning.

3. Sporingsfasen. Hvor hunden følger sporet.

Hundens bevægelsesmønster, åndedræt og snusninger er væsentlig forskellig i de tre faser.

Fire trænede schæferhunde, udstyret med mikrofon og sender, blev anvendt ved forsøget, og hundenes bevægelser blev filmet under hele forløbet.

Forsøget omfattede ti 20 min gamle spor på græs og ti 3 min gamle spor på beton. Sporet blev lagt, ved at en person gik med konstant hastighed, og afsatte 2 fodtryk pr kvadrat i et forsøgsområde, som var blevet opmærket en uge i forvejen.

Man observerede antal snusninger pr sekund, antal snusninger mellem åndedrag, antal bevægelser af forpoterne, antal fodaftryk undersøgt for at afgøre sporets retning og tiden til at afgøre sporets retning.

1. Opsøgningsfasen. Når hundene søgte efter sporet, bevægede de sig hurtigt og anvendte 10 - 20 snusninger mellem hvert åndedrag.

2. Beslutningsfasen. Varede 3 - 5 sekunder, og her bevægede hundene sig langsommere og med væsentlig flere snusninger mellem hvert åndedrag. Overgangen fra fase 1 til 2 var helt tydelig, da hundene stoppede op et øjeblik, når de fik kontakt med sporet.

3. Sporingsfasen. Her var både bevægelserne og antal snusninger mellem åndedrag ca. det samme som i opsøgningsfasen. Uafhængigt af faserne var tiden for hvert åndedrag altid mindre end 10% af snuse-perioden. Altså brugte hundene mindre end 10% af tiden til åndedræt og mere end 90% af tiden til sporing. Dette underbygger vigtigheden af at holde hundene i god kondition, for at undgå at de bruger for meget tid til at trække vejret.

Gennem den første fase hvor hundene søger efter sporet, bevæger de sig hurtig med korte snuse-perioder.

Når de har fundet retningen, bevæger de sig igen hurtigere. Sandsynligvis fordi det at følge sporet er en nemmere opgave end at beslutte dets retning.

Således synes beslutningsfasen at være den vanskeligste. Det er i hvert fald den mest imponerende set fra menneskeligt synspunkt. Vore hunde behøvede kun at snuse til 2 - 5 fodaftryk for at beslutte, i hvilken retning sporet var udlagt; uanset om det var på græs eller beton.

• I konkurrencebestemmelserne for SPH-II (den store sporhundeprøve, som er mesterskabsprøven) er det helt fastlagt, hvordan sporet skal se ud med hensyn til antal af momenter. Følgende skitse er et eksempel på et sådant spor:

• Sporet er mindst tre timer gammelt, mindst 2000 skridt langt.

• Sporet har syv knæk, en bue, to afledningsspor og syv genstande (træ, læder eller gummi, som har målene 1x3x10 cm) + 1 ID-genstand.

• Sporet må gerne have vejoverførsel (gå over asfalteret vej eller grusvej) og skal helst gå gennem skiftende terræn.

• Hunden skal enten arbejde i 10 m line, med eller uden sporsele, eller i "fri-søg", hvor hunden skal arbejde i en afstand af ca. 10 m fra føreren.

For at kunne stille op til et SPH-II spor skal man først have bestået et SPH-I spor. Dette spor er hun 1000 -1400 skridt langt. Det er tre timer gammelt, ligesom SPH-II sporet. Det starter ved en markering, har tre afledningsspor, en vejoverførsel, fire genstande og seks knæk på 90°. 

SPH-II sporet starter i et startfelt ved en genstand, som kaldes for ID-genstanden. Fører og hund skal starte med at finde enten denne genstand eller sporet som går ud af startfeltet. Dette skal gøres inden for tre minutter.

Man har 40 minutter til at gå selve sporet Det gælder ikke om at løse oppaven så hurtigt som muligt, men overskrides tiden på de 40 minutter stoppes øvelsen Også her får man så point for den del af sporet, som er gået. 

For at få en hund til at gå spor med så mange elementer/ sværhedsgrader kræves der omhyggelig planlægning og træning gennem lang tid. Følgende liste er et udpluk af, hvad man som minimum skal tænke på, når en hund skal uddannes som sporhund:

Når man starter med at indlære hunden spor, gør man det naturligvis simpelt for hunden. Man udvælger sig nogle elementer, som man synes er velegnede til indlæring. F.eks. kan man lægge et spor på 15 skridt, som er 10 min gammelt, er uden knæk og er lagt på græs. Det er tørvejr og solen skinner. Når hunden kan gå et sådant spor, gælder det om systematisk at udvide hundens kunnen og blande de situationer, som hunden kan komme ud for på et spor, således at alle elementer er gennemtrænede.

Det tager naturligvis lang tid, og man skal passe på, at man ikke udvider med for mange ting på en gang. således at man både skifter underlag, lader sporet ligge længere og øger længden af sporet på en gang. 

Det gælder ved træning af spor, som ved al mulig anden træning, om at vide, hvad hunden synes bedst om, så man har mulighed for at vælge sig en belønning til hunden, som den virkelig sætter pris på. En af måderne man kan indlære spor på, er ved i starten at lægge små stykker godbidder i fodsporene, så hunden lærer, at hvis den følger fodsporene, får den sin elskede belønning. Her gælder det så om, at man bruger nogle godbidder, som hunden er vild med. Det kan enten være kogt lever, fisk, ost eller lignende.

Mange hunde vil blive træt af sportræningen, hvis de hver gang skulle have tørre hundekiks. Godbidderne som bliver lagt i sporet, skal være så lidt synlige som muligt. Det gælder om at lære hunden at bruge næsen og ikke øjnene. Det er vigtigt i alle træningsfaser at gå et par skridt tilbage i forløbet. Hvis man kun udbygger det, som hunden skal kunne løse, og derved hele tiden øger sværhedsgraden, risikerer man, at hunden mister lysten. Det gælder om at tænke sig om og være systematisk, når man uddanner en sporhund. men man må ikke lave systematikken så tydelig, at hunden gennemskuer den, og derved selv begynder at gætte sig til forløbene. 

For at man kan lave en toppræstation på et SPH-II spor, kræver det målrettet arbejde frem mod opgaven, en sund og rask hund samt koncentration, præcision og udholdenhed hos både hund og fører. Der skal derfor også arbejdes med konditionen hos begge. En typisk sporhundeekvipage har derfor som tillæg til sportræningen ofte et træningsprogram, som sætter både hund og fører i form. Det foregår ved enten cykling, løb eller svømning.

Den præstation, som hunden yder ved at gå koncentreret spor i fem minutter svarer til, at den skulle cykle ca. en halv time, så det kræver bestemt god kondition, at gå et SPH-II spor.