Kan man det? ja, det kan man da!. En Bearded Collie med instinkt for at hyrde - Kan med den korrekte træning hyrde roligt og selvsikkert lige så vel som andre hyrdehunderacer.

Som den første danske Bearded Collie er Sheepish´s Nineteen Ninety Nine - Jonas, i den svenske Specielklub för Bearded Collie godkendt i vallningsanlag. Jonas fik 4 for interesse og 4 for naturlig formåen og 3 for mental udholdenhed og 3 for samarbejde/styrbarhed. I kommentaren om Jonas skrev C.B. Tyst, koncentreret, pendler kraftigt. Vallar mjukt med ganske svagt tryck. Mycket lovande hund med gode forudsättningar - Snitpoint: 3.66. Tailwind Papaw American Idol - Rose har i juli 2006 også fået godkendelsen i samme test. Rose fik 5 for interesse og 4 for naturlig formåen og 3 for mental udholdenhed og 2 for samarbejde/styrbarhed. I kommentaren skrev C.B. Ganska het, mycket tänd tik. Cirkler, balanserar, skäller. behøver lite struktur for att utveckla sin naturliga begåvning till fulle. Lovende hund. Snitpoint 4.0. Vores amerikanske import Artisan First Frost - Emma fik i september 2011 sin godkendelse.

 

  

For år tilbage fandtes 2 typer af Bearded Collien. Den sort-hvide, som driver flokken af får. Den var lidt kraftigere og en lidt tungere type. Typen kaldtes Border eller Lowlander, det var den sorte Bearded Collie, Lowlanderen som drev flokken frem til marked.

Så var der den anden type, som kaldtes Highlander. Den var brun, lidt smallere og lidt mere agil (hurtigere i sine bevægelser). Den blev brugt i arbejdet til at samle flokken fra højlandet og ned mod gården, den gøede lidt mere end den sorte Lowlander, fordi den skulle sørge for at alle fårene kom med hjem, også dem som lå gemt i buske og dem som ”gled” bagud i rækken. De skulle alle hjem til gården.

 

 

Den moderne Bearded Collie som vi ser i dag er en blanding af de 2 typer, og derfor både driver og samler den moderne Bearded Collie, hvilket gør den til en glimrende samarbejdspartner.

Bearded Collien har et ganske svagt eye (deres egenskab til at påvirke flokken gennem intensiv stirren),  man siger derfor at BC`en er en loose eye hyrdehund, de arbejder lidt tættere på fåreflokken, og med en  høj hovedstilling. BC`en trykker fåreflokken med kroppen. BC`en bruger også sin stemme til at påvirker fåreflokken.

  Den intelligente Bearded Collie

Bearded Collies er meget intelligente, de har en fremragende hukommelse, og en evne til at regne alting ud.

Da de er hyrdehunde skal man huske på at de er i stand til at arbejde alene uden fårehyrden ved deres side. Derfor kan det godt forekomme at de mener deres måde at ordne tingene på er meget bedre end vores! Måske synes de også at de ikke skal lystre, hvis man beder dem om noget!

For at få det bedste ud af sin Bearded Collie er der behov for at man arbejder med den. Det må dog ikke blive for ensformigt, da den hurtigt kommer til at kede sig.

Border Collien bliver kaldt "hunden med menneskehjernen" og anses for en af de mest intelligente racer, men Bearded Collien ligger nu ikke langt efter! De to racers oprindelse ligner hinanden til forveksling.

Bearded Collien er meget bevidst om sin charme, og undertiden kan de manipulere med deres ejer. Det er nemlig ikke altid at deres lyst til at behage os er helt så stor, som deres lyst til at lege.

Deres humoristiske sans er yderst veludviklet, og måske er det derfor Border Collien anses for bedre at kunne koncentrere sig om arbejdsopgaver.

Bearded Collien er en ekstremt bevægelig og hurtig hund, og den er meget ivrig. Ved de første møder med flokken vil den utrænede BC arbejde lidt for hurtigt, og lidt for meget – de overarbejder. De kræver tid, at tilvænne sig arbejdet.

Bearded Collien vil hurtigt ved gentagen og repeterende træning, komme til at "kede sig". Vær derfor altid opmærksom på, at variere træningen. Ved kedsommelige arbejdsopgaver vil den Bearded begynde at tilkalde sig opmærksomhed - den undgår arbejdsopgaverne eller den bliver ulydig. Den kontakt den Bearded opnår ved en fejlagtig løsning af opgaverne, vil den opfatte som værende en kontakt - negativ kontakt er også kontakt. Bearded Collien vil give dig en følelse af, at  den er meget ulydighed.

I det øjeblik en Bearded har forstået kommandoerne, og kan udføre dem, skal den sættes sammen med fårene. Derfra fortsætter det videre arbejde med kommandoer og arbejdsopgaver. Når den Bearded ikke udføre en opgave korrekt f.eks. ikke holder afstand til fårene, vil det rigtige være at, tage fårene fra den Bearded.

Bearded Collier som arbejder bag fangefold, vil blive overmodige og føle sig beskyttet, og deres kedsomhed får overtaget med negativ kontakt til hyrden - for den/de tilskuere der ikke kender den Bearded, kan dens optrin opleves, som meget ulydigt.

Når den Bearded gøede:

Den Bearded er en klog hund.  Det var nemlig sådan, at når den Bearded skulle samle fårene på højlandet i Skotland, og når den så, at fårene stod spredt fra hinanden, så gøede den, og fårene reagerede på dens gøen ved at samle sig i en flok. Dermed skulle den Bearded ikke arbejde så meget, fårene lavede nemlig det halve af dens arbejde.

 

 

Kommandoer man kan vælge at bruge

Følgende gennemgang af ordvalg og kommandoer er ikke nødvendigvis lige det du skal bruge til din hund, men kan være en rettesnor. For hver hund og fører er det individuelt, hvilke kommandoer der bruges til arbejdet – men det er vigtigt, at det er  de samme kommandoer der bliver brugt, hver gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

   Fagudtryk

 

    

                               

      

  Almene oplysninger:

Stil altid spørgsmål til det du ikke forstår – der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar.

 Rigtig god fornøjelse – Susanne

    

et BCK arrangement, hos Anita Faurholt på Fyn.