Farum avis

En af mine kollegaer sagde til mig en dag: " har du ikke sådan nogle langhåret hunde" "joh, det har jeg da" svarede jeg min kollega.

Min kollega tilføjede så: "Jamen, så er det jo dine hunde der er i vores avis" "Nej, det tror jeg bestemt ikke - men sjovt at du siger det, det er altid rart at vide, at der bor Bearded Collies i din by" sagde jeg.

Min kollega så på mig, og sagde derefter: "Jamen, det ligner da din have?????" "øh, min have - tag lige din avis med til næste gang vi ses!"

Og jo, min moster havde afleveret et billede til Farum Avis, som hun havde taget, en dag hun var på besøg med Aiko (som sidder yderst til venstre). Den samme dag havde vi også været på march tur, og drak bagefter kaffe i vores baghave. Min moster deltager som hjælper i den årlige hundemarch i Farum. Billedet skulle markere dette års hundemarch.

 

 

 

 

 

Jyske Bank - Catwalk

 

Det var godt nok Jonas der vandt i Køge afdelingen - Jyske Banks konkurrence.

Man søgte en hund der kunne begå sig foran et kamera, og den måtte gerne se lidt sjov ud. Med andre ord søgte Jyske Bank efter en helt almindelig hund, der kunne lidt af hvert.

Jyske Banks personale var ikke i tvivl om, at det var Tobias der skulle have vundet, og jeg kan godt forstå dem.

Ingen tvivl om, at han elskede at være på "Scenen", og han var aldrig i tvivl om, at det drejede sig om ham. Da han kom ind i banken, og kunne han, havde han slået forpoterne op: "Så er jeg her "

Bankmanden som jeg talte med, måtte flere gange vende sig om til sine kollegaer og sige: "Prøv lige at se ham her - se han vil gerne have kiks" "Ved I hvad, han har været med i Hund og Hund med Thomsen" osv. osv.

Tobias var også på besøg hos de andre ansatte i banken, og de sagde hej, og Tobias fik et klap på hovedet. Sikke dog en udadvendt ung mand, tænkte jeg. Tobias kom tilbage efter at han været på besøg i kassen, hvor en kunde skulle have vekslet penge. Kassereren viste kunden til rette ved veksel maskinen, og ved siden af kunden stod Tobias. "Er det din hund" spurgte kunden kassereren. "Nej, den hører til der ovre ved skrivebordet - den er med i konkurrencen" svarede kassereren. Tobias blev fotograferet til konkurrencen - og han lignede en vinder. Det passede ham utrolig godt, at være en del af det postyr i banken den dag.

Jonas blev også fotograferet. Det var Jonas der vandt i Køge afdelingen - Jyske Banks konkurrence. Personalet i banken var enige om, at når nu Tobias havde været stjerne i tv programmet hund og hund imellem, så var det Jonas der nu skulle æren, at kunne kalde sig vinder af catwalken
 

Efter en tid fik vi brev om at møde i banken til overrækkelse af vin og en dejlig stor skål med hundekiks. Her skulle også komme en fotograf og journalist, som skulle lave en lille artikel til ugeavisen - Køge.

 

 

 

 

 

 

Hund & Hund Imellem

 

 

Billederne er fra TV quizzen Hund og Hund Imellem. Vi lavede de første optagelser i april 1997 med udendørs optagelserne i Århus.

 

 

 

 

 

 

Studie optagelserne blev produceret den 18. december samme år, og min lillebror Michael, som var med sammen med min mor, som tilskuer havde fødselsdag den dag, programmet stod færdigt og kunne vises ca. 1 år efter de første optagelser startede.

 

 

Poul Thomsen kom til Ballerup rideklub

 

 

Jeg sad og bladrede i Agility posten og på bagsiden så jeg, at der var annonceret noget med, at ”Poul Thomsen ville besøge agility klubben i Ballerup”. Hvorfor i alverden vil han det, han bor jo i Århus?, jeg læste annoncen igennem én gang til, og fandt frem til, at det jo selvfølgelig handlede om Hund og Hund Imellem, for man kan ikke sige Thomsen uden også, at sige labyrint og agility.

Den 6. marts 97 kørte vi til Ballerup, og der mødte vi flere af dem i har set i programmerne.

Vi skulle udfylde skemaer om arbejde og hobby mm. og det måtte gerne ”Krydres” med lidt sjove kommentarer. Vi skulle også fotograferes til arkivet (Så DR kunne huske familierne). Vi havde alt i alt en sjov og  hyggelig aften, med venner fra agility sporten. Vi fik besked på, at vi ville modtage et brev, hvis vi skulle deltage i quizzen, og i slutningen af maj dumpede så brevet ind ad brevsprækken. Vi skulle møde i Århus vistnok den 9. maj 97. Vi planlagde dagen og Malene (Min lillebrors datter) fik fri fra skole. Alt var tilrettelagt, og vi var på vej.

Tobias var selvfølgelig den helt store tur igennem med både volumen shampoo og ”Pels forlænger”, for nu skulle han pludselig vises frem for ”Det halve kongerige” og samtidig være en nydelig repræsentant for racen.

 

 

Den første gang i studiet

 

 

Vi mødte Jeanette og Sheba (Amerikansk Spids) på overfarten Kalundborg - Århus, og fulgtes så resten af vejen. Vi blev modtaget, og fik hver anvist et lille rum, hvor vi kunne sidde og slappe af, og nyde frokosten og kaffen. Indtil det så var vores tur til at gå i ”Luften”. Men vi var alle enige om, at ville sidde sammen i et større lokale med vinduer ud til banen.

OES’eren Brezy (På det store billede med sammen Tobias og Thomsen), var på banen lige før os, og vi var meget spændte på, hvordan det hele skulle foregå. Brezy er dyrlæge Birgitte Schjøtt’s hvalp, og lidt sjovt er det, at hun havde hjulpet både Tobias og Brezy til verden.

Så kom turen til Tobias. Tobias skulle først igennem labyrinten, og der var ikke noget med en prøvetur først, næh det var lige på og hårdt! Ind med dig Tobias, og find så Malene ved udgangen. Malene måtte kalde på Tobias 2-3 gange, og da det ikke var nok til, at lede ham igennem labyrinten måtte ”Mor” igennem labyrinten også. Jeg kan huske, at jeg listede og hviskede til Tobias, for alle var meget stille så jeg troede at det nok var meningen at der skulle være totalt ro! Men nej sådan foregår det ikke, for lyden bliver lagt på senere det opdagede vi da vi sad i studiet og oplevede, at Malene kaldte på Tobias rigtig mange gange. Det var faktisk sådan, da vi kom ud af labyrinten, skulle Malene sidde på hug, og kamera manden sad så foran hende og  optog lyden mens hun kaldte på Tobias på forskellige måder, så sådan er det. Vi grinte alle meget af turen igennem labyrinten, og vi følte, at det tog en evighed.

Vi så slet ikke Monrad & Rislund på banerne. De får nemlig først båndene tilsendt når de er klippet sammen til et helt gennemløb, derefter lægger de lyd på.

 

 

Agility banen

 

 

På agility banen gik det lidt bedre, men jeg var lidt nervøs for om Tobias kunne håndterer alle de stilladser, lamper, kameraer, mennesker og ting og sager, som var sat op rundt om banen, for selvom han  udviser selvsikkerhed, er han inderst inde et  ”Sart” væsen, når det gælder helt nye, og uvante situationer. Men Tobias nød den store opmærksomhed omkring hans ”Person” nøjagtig, som når han bliver vist frem i udstillingsringen. Selv da man forsøgte med et kamera på bommen, hvor han så skulle træde op, og gå/løbe over bommen og  hen imod kameraet, så fortsatte han hen over kameraet, som om der aldrig havde stået et kamera. Vi var alle meget forbavset, og alle var vilde og meget begejstret for ham. På et tidspunkt var han ikke lige til at se og jeg kiggede med mine ”Hønemor maner” efter  ham og, hvor fandt jeg ham så? jo Tobias stod lige midt i kredsen af teknikere og kamerafolk, og blev klappet på hovedet og lyttede ivrigt efter alle ”Roserne” de havde til ham.

 

 

Ugebladet Her og Nu

 

 

Ugebladet Her & Nu var på besøg den dag  for, at lave en artikel om Poul Thomsen, og de efterhånden mange hunde-quizzer han har lavet. Det blev til mange sjove billeder af hunde og Thomsen. Artiklen blev vist i Her & Nu den 10. juli 97.

Så fik vi besked på, at vi ville modtage et brev omkring oktober, hvis vi blev udtaget mellem de 34 ud af 36 familier med hunde, som havde været til udendørs optagelserne (Der var 2 familier i reserve).

 

 

Dagen den 18. december 1997

 

 

Vi fik så brev i midten af oktober, og vi skulle møde til studie optagelse den 18. december 97. Vi havde fået publikums billetter til familien, og min lillebror havde fødselsdag den dag, så vi holdt fødselsdag på begge overfarter. Det var en lang dag i studiet, vi mødte op lidt over kl. 15 og vi fik hilst på alle, drak en kop kaffe, og skulle så derefter møde hos sminkøren. Pigerne fik sat håret, rødt på læberne og lidt kulør blev der da også lagt på kinderne. Drengene fik duppet deres fugtige pander med en pudderkvast.

Så blev vi briefede i studiet, ja ikke os mennesker, men det var en prøveoptagelse med Tobias og Shadow. Vi gik derefter i kantinen, og spiste alt det vi havde lyst til, vi skulle bare nævne, at vi deltog i quizzen.

 

 

Udsendelse nummer 11

 

 

Da den var omkring halv otte, skulle vi optage udsendelse 11. Pludselig sad man der, og jeg var sikker på, at jeg ville få et anfald af tale dyspnøe, men det gik, og inden at hele apparatet blev sat i sving kom sminkøren ilende, og pudrede endnu engang vores klæbrige pander.

Når man sidder der bag skranken, og alle lysene i studiet er tændt, og kameraerne kører, jamen så tænker man overhovedet ikke på, at det på et tidspunkt vil nå ud til Danmarks befolkning.

 

 

Vi fik næsten ingen kødben

 

 

Selve reglerne for quizzen kender i jo sikkert, og jeg havde den mening, at kunne vi ikke svare på spørgsmålene, jamen så var det bare at forsøge med et svar. Jeg mente, at det ville måske skabe ”Lidt liv” også selvom man så mistede et kødben til det modsatte hold.

Thomsen vidste, at Tobias kunne flere ting såsom, at give venstre og højre pote på kommando, hvad siger hunden, og så bølgen (Stå på bagbenene med løftet forpoter). Vi havde talt lidt om, hvad vi skulle vise, og senere skulle Thomsen så præsentere det for seerne, men "Klappen" gik ned for Tobias for det lykkedes ikke helt.

 

 

Gæt en kendt dansker - fodboldspilleren Erik Bo Andersen, og Maggie

 

 

Flere gange mens den ”Kendte dansker” var i studiet, tiggede Tobias guffer af Ghita Nørby, han vendte sig simpelthen bare om, og kiggede hende lige ind i ansigtet ”GIV’ mig en guf eller jeg spolerer din udsendelse” og Ghita var meget sød hun gav nemlig efter, stak ham en guf, og smilede sødt. Jeg måtte diskret hviske til hende, ”LAD VÆRE med at give ham flere guffer, han udnytter din gavmildhed” (Ghita kendte vist ikke til de pædagogiske guffe principper).

 

 

De gik trætte hjem, og vi gik hjem med en flot vejrhund

 

 

Da udsendelsen ligesom var ved, at ”Ringe på sidste omgang” så jeg ud af min øjenkrog to meget trætte, og meget lettede personer, og Tobias havde stadig front imod dem, nemlig Ghita og Poul.

 

 

Udsendelsen med et af de højeste seertal

 

 

Udsendelsen blev første gang vist den 17. marts 98, men dermed var det  ikke helt overstået, for vi møder stadig mange mennesker der siger: ”Er det ikke ham fra Hund og Hund”  ”Joh, det er det” Men det er jo ikke så mærkeligt når man tænker på, at programmet havde et af de højeste seertal, som sagde, at 826.000 så udsendelsen den tirsdag aften.

Fra en af sidevejene løber der 3 drenge på 11 års alderen, og spiller fodbold. Når de ser Tobias råber de i kor: ”Heeeeej Tobias” mens de vinkende spiller bolden videre.   

”Skægge fætter” Tobias og Susanne, Søren og Malene

 

 

Bogen

 

 

Som jeg i udsendelsen omtaler, da Poul Thomsen spørger mig: "Og Susanne, du skriver på en børnebog, er det ikke rigtigt?" Den skriver jeg stadig på, og notaterne ligger stadig sikkert gemt, og det vil de ligge nogle år endnu.

Børnebogen er Tobias´s fortællinger fra hans iderige, kreative og aktive liv. Hans mange rejser og alle hans venner. Hvordan man skaffer sig mad, selv når der ingen mad er i miles omkreds. Hans væremåde, og hans ønsker om, hvordan en rigtig hverdag helst skulle tage sig ud, for, at den passede ind i "Hans lille manual" af, hvordan den rigtige hundeejer skulle arte sig - når nu hundeejeren havde valgt en Bearded Collie, som ham. Hvordan det lykkedes ham, altid at få dækket sine behov før vi andre fik dækket vores.

 

 

Ingen nogensinde, som ham vil være, at finde på denne jord - Min bedste ven, du vil altid være savnet - Mor Sanne